Carl Hansen & Søn

job-hos-carl-hansen-soen

OM OS

Pressebillede 1.jpg

LEDIGE STILLINGER

Se hvilke ledige stillinger vi har i Danmark netop nu.

Vi har jobmuligheder inden for flere forskellige fagområder og i forskellige dele af virksomheden - både i og uden for Danmark.

Se ledige stillinger uden for Danmark.

UOPFORDREDE ANSØGNINGER

Hos Carl Hansen & Søn er vi altid på udkig efter dygtige og engagerede medarbejdere.

Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning og fortælle os om de kompetencer, som du kan tilbyde.

Send os gerne en kortfattet ansøgning via dette link.

Vi kontakter dig, såfremt vi finder din profil interessant. Vi opbevarer din ansøgning i seks måneder, hvorefter den vil blive slettet.

Alle øvrige henvendelser vedrørende job bedes sendes til job@carlhansen.dk.

JOBAGENT

Er du interesseret i at blive en del af Carl Hansen & Søn?
opret en jobagent og få besked, når vi har et ledigt job, der matcher din profil.

CARL HANSEN & SØN

Carl Hansen & Søn blev grundlagt i 1908 og er i dag en af Danmarks førende designvirksomheder. Med over 100 års historie med respekt og passion for klassiske håndværksdyder er vi en af Danmarks ældste producenter af kvalitetsmøbler og verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner.

Vores produkter indrammer fortællingen om det ypperste inden for klassisk møbelhåndværk skabt af nogle af Danmarks største arkitekter og formgivere som Frits Henningsen, Kaare Klint, Mogens Koch, Poul Kjærholm og Ole Wanscher samt den japanske arkitekt Tadao Ando og den østrigske designtrio EOOS.

Med solid forankring i danske snedkerhåndværkstraditioner og indsigt i den nyeste produktionsteknologi fremstiller vi møbler af blivende skønhed og værdi med respekt for bæredygtige materialer.

Selvom vi har vores rødder dybt fæstet i Danmark, har vi en bred international tilstedeværelse og orientering. Vores møbler produceres i Danmark og vi opererer desuden med salgsdatterselskaber i USA, Japan og Hongkong samt flagship stores og showrooms i New York, Los Angeles, Tokyo, London, Milano, Oslo og København.

Omdrejningspunktet i vores dagligdag er at skabe håndværk af enestående kvalitet. For os bygger samarbejde på tillid og respekt, og vi tror på, at omstillingsparathed og faglig kvalitetssans i kombination med en imødekommende og uformel omgangstone giver en interessant og udfordrende arbejdsplads. Her er medarbejdernes forskelligheder med til at udvikle virksomheden og danne baggrund for fremtidens vækstpotentiale.

Vi er 300 ansatte i og uden for Danmark, og den familieejede virksomheds hovedkontor ligger i Gelsted med produktionsafsnit i Aarup og Gelsted på Fyn samt stabsfunktioner i København.

background

Bruger login

Indtast brugernavn og password

Det indtastede brugernavn eller password er ikke korrekt.