Carl Hansen & Søn

nyt-showroom-i-milano

NYT SHOWROOM I MILANO

Carl Hansen & Søn manifesterer sin tilstedeværelse i designbyen Milano med et nyt showroom på hjørnet af Foro Buonaparte og Via Arco.

Milan_Showroom_01.jpg

Carl Hansen & Søn styrker sin position i Milano og åbner et nyt og større showroom i den historiske bydel mellem Castello Sforzesco og Brera distriktet. Showroomet, der indtager hele stueetagen i en smukt renoveret bygning fra 1884, tilbyder det bedste inden for klassisk møbelhåndværk med design fra Hans J. Wegner, Ole Wanscher, Poul Kjærholm, Kaare Klint med flere. Åbningen falder sammen med en stigende italiensk og international interesse for dansk design samt for møbelhåndværk af høj klasse.

Showroomet er placeret strategisk rigtigt indenfor Foro Buonoparte cirklen, mellem Castello Sforzesco, Cadorna stationen, Triennale Design Museum og Brera distriktet, der blandt andet huser Piccolo Teatro. Området er karakteriseret af et stigende antal højt profilerede forretninger og showrooms indenfor mode og design, samt en del restauranter og rekreative områder. Det nye showroom ligger i en klassisk bydel med historiske huse fra slutningen af det 19. århundrede, og med udsyn til de grønne træer i parkanlægget Parco Sempione. Bygningerne er majestætiske og stemningsfulde, dekoreret med stuk og smedejern, inspireret af italiensk art nouveau.

Milan_Showroom_06.jpg

Milan_Showroom_05.jpg

"Italienerne har en stærk forbindelse til de historiske traditioner og den klassiske stil, samtidig med, at Italien er et anerkendt centrum for moderne design. Sortimentet fra Carl Hansen & Søn passer perfekt til denne dualitet, fordi de klassiske design matcher mange stilarter og indretninger", forklarer Knud Erik Hansen, adm. direktør og tredje generation af Hansen-familien.

Åbningen af det nye showroom fandt sted under Milanos international møbelmesse, Salone del Mobile, i april 2016.

Milan_Showroom_02.jpg

Milan_Showroom_07.jpg

Milan_Showroom_03.jpg

Carl Hansen & Søn Milano Showroom

Foro Buonaparte/Via Arco 4
20121 Milano
Italien

 

 

 

background

Bruger login

Indtast brugernavn og password

Det indtastede brugernavn eller password er ikke korrekt.