Carl Hansen & Søn

reoler-opbevaring

VEDLIGEHOLDELSE AF REOLER OG OPBEVARINGSMØBLER

CH825_Without-smoke_high-1600x1600.jpg

GENERELT
Møbler fra Carl Hansen & Søn er designet og produceret til at holde i generationer. Få derfor størst mulig glæde og længst mulig levetid ud af dine møbler ved at behandle dem korrekt. Når massive træmøbler vedligeholdes korrekt og udsættes for dagslys vil træet med tiden udvikle sig og opnå en smuk patinering. Da træ er et levende naturprodukt, vil farveforskelle og naturlige vækster samt aftegninger i det færdige møbel kunne forekomme.

Massivt træ er et levende materiale som påvirkes af dagslys og luftfugtighed. For et massivt træmøbel ligger den ideelle relative luftfugtighed mellem 30 og 60 %. Et massivt træmøbel bør derfor ikke placeres for tæt på varmekilder som brændeovne eller radiatorer.

Massive træmøbler påvirkes og udtørres desuden af direkte sollys. Begge faktorer medvirker til en meget lav relativ fugtighed, som kan medføre revnedannelse i møblet og bør derfor undgås.

Da dagslys modner træet er det desuden vigtigt at være forsigtig med permanente placeringer af diverse genstande på et nyt massivt træmøbel f.eks. fade, vaser og lysestager, da de kan medføre uønskede farveforskelle under modningen som efterfølgende vil være vanskelige at udjævne.

SÆBEBEHANDLEDE MØBLER
Jævnlig vedligeholdelse af sæbebehandlede massive træmøbler er både nemt og effektivt. Man opnår det bedste resultat ved at sæbebehandle møblet inden ibrugtagelse og efterfølgende efter behov, alt afhængig af placering og anvendelse, da jævnlig behandling vil øge overfladens naturlige modstandsdygtighed.

Du kan købe træsæbe og slibesvamp hos din nærmeste Carl Hansen & Søn forhandler. Alternativtkanderanvendes sæbespåner af høj kvalitet,opblandetefter det pågældende produkts gældende anvisning,samtmeget finkornet sandpapir (korn 180 eller 240).

Ved sæbebehandling af egetræsmøbler må sæbeblandingen ikke være for kraftig, da sæben kan gå i forbindelse med garvesyren i egetræet og farve det mørkt.

SE VEDLIGEHOLDELSESGUIDE FOR SÆBE:sæbe_MASTER_1.jpg

SÆBEBEHANDLINGEN FORETAGES PÅ FØLGENDE VIS:
Inden træsæben påføres, slibes møblets overflade let med en slibesvamp eller meget finkornet sandpapir (korn 180 eller 240).

Påfør sæbeopløsningen med en tør klud/svamp i årernes retning på hele møblet.

Ved sæbebehandling af et træmøbel er det vigtigt også at behandle kanter, ben samt underside i det omfang det er muligt, for at undgå uens udtørring, da ulige afgivning af fugt i træet kan medføre unødvendige revnedannelser og skævheder på møblet.

Vent herefter ca. 10 minutter.

Efterfølgende aftørres møblet for eventuel overskydende sæbe med en ren svamp eller klud - hårdt opvredet i varmt vand.
Anvend aldrig opvaskemiddel.

Lad møblet tørre.

Efter sæbebehandlingen er der ikke yderligere behov for anvendelse af f.eks. olie eller voks.

Det kan ske, at træet rejser sig efter de første sæbebehandlinger. Anvend da en slibesvamp eller fint sandpapir (korn 180 eller 240) til at slibe hele møblet. Slib altid i årernes retning. Efter at have slebet møblet er det nødvendigt at give møblet endnu en sæbebehandling.

Daglig pleje foretages med en ren blød klud opvredet i lunkent vand. Undgå at anvende nogen former for rengøringsmidler eller kemikalier på møblerne. Anvend heller aldrig ståluld på møblerne.

OLIEBEHANDLEDE MØBLER
Jævnlig vedligeholdelse af oliebehandlede træmøbler er nemt og på lang sigt meget effektivt. For at opnå det mest optimale resultat anbefaler vi at man oliebehandler sine møbler efter behov, afhængig af placering og anvendelse.

Du kan købeolieog slibesvamp hos din nærmeste Carl Hansen & Søn forhandler.

SE VEDLIGEHOLDELSESGUIDE FOR OLIE:
olie_MASTER_1.jpg

OLIEBEHANDLINGEN FORETAGES PÅ FØLGENDE VIS:
Rengør først hele møblet med en ren klud opvredet i rent varmt vand. Lad herefter møblet tørre.

Inden olien påføres, slibes møblets overflade let meden slibesvamp eller finkornet sandpapir (korn 180 eller 240).

Påfør olien på en ren hvid klud eller svamp. Hæld den ikke direkte på træet.

Påfør olien i årernes retning i et jævnt fint lag. Det er vigtigt at behandle hele overfladen på møblet.

Lad olien tørre i ca. to timer og fjern herefter eventuelt overskydende olie med en ren tør klud.

Endetræet på kanterne bør i den tørre tid (vinter) behandles ekstra hyppigt, for at undgå udtørring med revnedannelse til følge.

Hvis der er ridser i møblet kan disse slibes nænsomt. Det er vigtigt at slibe i træets åreretning med anvendelse af en slibesvamp eller med fint sandpapir. Efter slibning skal møblet altid tørres efter med en ren, tør klud for at fjerne støvrester. Herefter gives det en oliebehandling som beskrevet ovenfor.

Daglig rengøring foregår med en blød klud opvredet i rent, varmt vand. Undgå at anvende rengøringsmidler eller nogen former for kemikalier på møblerne.

Ulige afgivning af fugt i træet kan medføre unødvendige revnedannelser og skævheder i møblet, hvorfor vi anbefaler at vedligeholde både over- og underside på samme måde.

OBS! Vær opmærksom på, at klude eller svampe som har været brugt til at oliebehandle med kan selvantænde, hvorfor disse altid skal opbevares i en lufttæt metal- eller glasbeholder. Dette gælder også, hvis kluden smides ud.

LAKEREDE MØBLER
Jævnlig vedligeholdelse af lakerede overflader er nemt og lige til. Møblet kan dagligt tørres af med en blød klud opvredet i rent lunkent vand. Da lakken lukker overfladen på træet vil bordet ikke på samme vis som sæbe- eller oliebehandlede overflader blive påvirket af dagslys. Møblet vil dog stadig kunne tage farve med tiden, og vi anbefaler, at man udviser forsigtighed ved placering af fade, lysestager og lignende.

Vi anbefaler ikke brug af rengøringsmidler eller andre former for kemikalier på træet.

SE VEDLIGEHOLDELSESGUIDE FOR LAK:
lak_master_1.jpg

METAL / RUSTRFRIT STÅL / CHROME / PULVERLAKERET STÅL

Rengøring:
Emner i rustfri, krom eller lakeret stål aftørres/rengøres med sæbevand og en hårdt opvreden klud.

Små ridser i rustfritstål kan fjernes ved at slibe let med en fin slibesvamp beregnet til metal. Husk altid at følge stålets sliberetning.

 

 

 

 

 

Bruger login

Indtast brugernavn og password

Det indtastede brugernavn eller password er ikke korrekt.